Inspicio er en uafhængig nichebaseret rådgivningsvirksomhed inden for området for revisorregulering, herunder danske og europæiske regler om og for revisionsudvalg. Vi rådgiver og udøver konsulentbistand inden for alle dele af revisionsudvalgets arbejde, fra etablering til evaluering, om regeloverholdelse og revisorskifte til kurser, træning og workshops.
Vi medvirker til at sikre, at revisionsudvalget agerer i fuld overensstemmelse med gældende regler og anbefalinger, både i forhold til "hard law" og "soft law", og samtidig skaber den højest mulige værdi for virksomheden igennem en fokuseret, målrettet og effektiv indsats.
Læs mere om de lovpligtige opgaver for revisionsudvalget og vores ydelser
Revisionsudvalget skal underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen.
Vi rådgiver og bistår revisionsudvalget med at efterleve underretningspligten over for det øverste ledelsesorgan. Inspicio kan rådgive revisionsudvalget i efterlevelsen af underretningspligten overfor bestyrelsen, samt hvordan disse oplysninger kommunikeres mest effektivt og forståeligt.
Læs mere
Revisionsudvalget skal overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten. Revisionsudvalget skal endvidere overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v., idet der tages hensyn til resultatet af seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden. Inspicio rådgiver og bistår revisionsudvalget med at efterleve overvågningspligterne.
Læs mere
Revisionsudvalget skal overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt med hensyn til regnskabsaflæggelsen i virksomheden, uden at krænke dens uafhængighed. Inspicio kan rådgive og bistå revisionsudvalget i nævnte overvågning og vurdering. Dette omfatter bl.a. identifikation af relevante områder og processer og evaluering heraf, med udgangspunkt i de procedurer, systemer og interne kontroller, bestyrelsen eller den daglige ledelse har vedtaget.
Læs mere
Revisionsudvalget skal kontrollere og overvåge revisors uafhængighed i overensstemmelse med revisorlovens §§ 24-24 c samt revisorforordningens artikel 6, og godkende revisors levering af andre ydelser end revision, jf. revisorforordningens artikel 5. Inspicio har indgående kendskab til bestemmelserne om revisors uafhængighed, og kan derfor rådgive og vejlede revisionsudvalget om overholdelsen af reglerne på området.
Læs mere
Revisionsudvalget er ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg i overensstemmelse med artikel 16 i revisorforordningen. Inspicio kan rådgive og bistå revisionsudvalget med at efterleve procedurekravene i artikel 16, og kan skabe overblik og struktur over udbudsprocessen.
Læs mere
Inspicio rådgiver og bistår virksomheden med eksempelvis praktisk etablering af revisionsudvalg samt indledningsvis og løbende fastlæggelse og evaluering af sammensætningen og kvalifikationerne i revisionsudvalget. Endvidere afholder Inspicio kurser målrettet revisionsudvalg, herunder træningssessions og workshops. Vi medvirker til at sikre, at revisionsudvalget skaber den højest mulige værdi for virksomheden, ved kurser, træning og løbende opdatering på den seneste lovgivning.
Læs mere